Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Der er umiddelbart ikke andre lande, der producerer et lønindeks på samme måde som det standardberegnede lønindeks. Der er dog lande, der har løn- eller arbejdsomkostningsindeks med nogenlunde samme formål og opbygning. Her kan nævnes Employment Cost Index (USA) og Wage Price Index (Australien).

Begge indeks blev brugt som inspiration ved udvikling af det standardberegnede lønindeks, men da data indsamles på en anden måde, kan det standardberegnede lønindeks ikke direkte sammenlignes med disse indeks.

Sammenlignelighed over tid

Indekset går tilbage til 1. kvartal 2016. I forbindelse med udgivelsen af lønindeks for 2. kvartal 2026 har Danmarks Statistik indarbejdet en ny metode til inkludering af fritvalgsbidrag i timelønsbegrebet, som bruges til at beregne lønudviklingen.

Fritvalgsordninger har eksisteret i en række år på det private arbejdsmarked, og over årene er ordningerne blevet udvidet til at udgøre en væsentlig del af lønnen.

I perioder, der ligger før 2. kvartal 2026, har Danmarks Statistik foretaget en makrokorrektion via en beregnet effekt af fritvalgsordningerne, som er lagt til lønudviklingen i beregningen af 2. kvartal, hvor der oftest er sket forhøjelse i fritvalgsbidrag i henhold til overenskomsterne. Denne korrektion er foretaget for den del af datagrundlaget, som stammer fra Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsvirksomheder. Der har ikke på samme vis været korrigeret for effekten af fritvalg på den del af løndata, som stammer fra virksomheder, som ikke er medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), da der ikke har været datamateriale til at understøtte en sådan beregning.

Fra 2024 har det været obligatorisk at indberette beløb indbetalt på ansattes fritvalgskonti, og fra 2026 er datakvaliteten af indberetningerne tilstrækkelig god til, at det er muligt at inkludere denne løndel i timelønsbegrebet. Det betyder, at fra 2. kvartal 2026 indgår fritvalgsbidraget på mikroniveau i timelønsberegningen, som bruges til at beregne lønudviklingen. Implementeringen af den nye metode betyder en mere komplet dækning, da fritvalgsindberetninger fra både virksomheder, der indberetter via DA, og virksomheder, hvor løndata indsamles af Danmarks Statistik, indgår i datagrundlaget. Dette vil give en mere præcis beregning af lønudviklingen.

Sammenhæng med anden statistik

Frem til og med fjerde kvartal 2025 udgav Danmarks Statistik det implicitte lønindeks parallelt med det standardberegnede lønindeks. De to lønindeks er beslægtede, da det implicitte lønindeks var baseret på det samme datagrundlag og anvendte det samme løn- og timebegreb til beregning af lønudviklingen som i det standardberegnede lønindeks.

De to indeks adskiller sig dog fra hinanden ved, at det implicitte lønindeks var et såkaldt enhedsværdiindeks, hvor lønudviklingen var dannet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere i samme branche, uafhængigt af medarbejdernes individuelle karakteristika. Dermed kunne ændringer i beskæftigelsessammensætningen i en given branche få betydning for den målte lønudvikling i det implicitte indeks.

Det standardberegnede lønindeks er opbygget med inspiration fra prisindeksteori, hvor lønmodtagerne opdeles i homogene grupper efter bl.a. arbejdsfunktion og aflønningsform, og hvor lønudviklingen i de enkelte grupper vejes sammen med faste vægte. På denne måde bliver den målte lønudvikling ikke i samme grad påvirket af ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet. Derudover adskilte det implicitte lønindeks sig også fra det standardberegnede ved at have en anden populationsafgrænsning, da elever og unge under 18 år indgik i det implicitte lønindeks men ikke i det standardberegnede. Samtidig er der også forskel på valideringsreglerne og vægtgrundlaget anvendt i de to indeks.

Det implicitte lønindeks er nedlagt og vil derfor ikke længere blive opdateret med nye perioder. Statistikbanktabellerne med det implicitte lønindeks er tilgængelige i statistikbanken under arkiverede tabeller.

Det standardberegnede lønindeks anvendes som input til nationalregnskabets fastprisberegninger med henblik på at belyse den realøkonomiske udvikling i Danmark inden for forskellige brancher.

Sammenhæng – intern konsistens

Der benyttes samme begreber på tværs af sektorer og brancher, og bortset fra en udvidet validering af indberetninger fra nøglevirksomheder i den private sektor er de metodiske valg ens også ens på tværs af sektorer og brancher.