Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Social og Sundhed, Personstatistik
Clara Matilde Møgelmose Larsen
30 45 88 23

CML@dst.dk

Hent som PDF

Henvendelser til krisecentre

Statistikken er en årlig opgørelse af antal henvendelser til krisecentre, der er oprettet og drevet efter servicelovens §109. En henvendelse drejer sig om en borger, der er udsat for eller truet af vold i nære relationer. Henvendelsen kan blandt andet dreje sig om forespørgsler om ledige pladser, rådgivning om vold eller andre sociale problemer. Den kan komme fra personen selv, pårørende, andre krisecentre eller offentlige myndigheder m.fl. Afhængigt af henvendelsens formål indeholder statistikken også oplysninger om, hvordan krisecentret har håndteret henvendelsen.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken er en årlig opgørelse af antal henvendelser til krisecentre, der er oprettet og drevet efter servicelovens §109. Ifølge denne bestemmelse skal den offentlige eller private leverandør af krisecentret indberette oplysninger om personer, der har henvendt sig til et krisecenter efter § 109 i lov om social service med ønske om ophold, en indsats eller om at modtage voldsfaglig rådgivning.

En henvendelse kan komme fra personen, der er voldstruet eller udsat for vold, fra pårørende (familie/venner/bekendte), et andet krisecenter, politiet, kommunen, m.fl. For hver henvendelse indsamles der oplysninger om henvendelsens form, hvem der henvender sig til krisecentret og formålet med henvendelsen. Afhængigt af formålet med henvendelsen indsamles desuden oplysninger om, hvordan krisecentret handler på henvendelsen og årsagen hertil.

Statistikken bidrager med viden om omfanget af henvendelser til krisecentre, og hvad henvendelserne drejer sig om, fx forespørgsler om ledige pladser, rådgivning om vold, efterværnssamtaler eller samtaler om andre sociale problemer. Ved forespørgsler om ledige pladser belyser statistikken desuden, hvorfor krisecentret eventuelt ikke kan tilbyde en plads, og hvor personen i så fald henvises til.

Grupperinger og klassifikationer

Ikke relevant for denne statistik.

Sektordækning

Ikke relevant for denne statistik.

Begreber og definitioner

Henvendelse til krisecenter: Kontakt til et krisecenter, hvor der føres en samtale eller gives rådgivning om en konkret person, der er udsat for eller truet af vold i en nær relation. Henvendelsen kan fx dreje sig om forespørgsel om en ledig plads, rådgivning om vold, samtaler om andre sociale problemer såsom boligløshed eller misbrug, samt rådgivning efter endt krisecenterophold eller ambulant rådgivning (efterværnssamtaler). En henvendelse kan have flere formål og er indberetningspligtig, hvis den vedrører en problemstilling relateret til vold i en nær relation. Henvendelsen kan komme fra personen selv, pårørende (fx familie, venner, naboer eller kolleger), et andet krisecenter eller en offentlig myndighed. Vold omfatter alle former for vold, herunder fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk, materiel og digital vold samt stalking.

Enheder

Statistikkens enheder er henvendelser til krisecentre.

Population

Statistikkens målpopulation omfatter alle henvendelser til krisecentre efter servicelovens § 109, der vedrører en problemstilling om vold i en nær relation.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra 2025 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Statistikken opgøres i antal henvendelser.

Referencetid

Kalenderår.

Udgivelseshyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU-regulering

Data indsamles med hjemmel i Bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet, samt i lov om Danmarks Statistik §6 (de offentlige krisecentre) og §8, stk. 4 (de ikke-offentlige centre).

Indberetningsbyrde

Indberetning til statistikken er obligatorisk. Krisecentrene indberetter oplysninger kvartalvist til Danmarks Statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger om statistikken findes på statistikkens emneside eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.